mandag den 8. februar 2016

Hellenistisk tid

323-331 f.Kr.
Alexander den Store dør
Skulpturene bliver menneskefremstillet (individuelt og følelsesladet udtryk)
Dynamik og bevægelse
Komplicerede kompositioner bliver fremstillet

Kendetegn ved Hellenistisk tid:
Vildt udtryk
Overdreven muskuløsitet
Dybe folder i klædedragten
Menneskelig realisme - stærke følelser(udtryk) - glæde, smerte, afmagt i ansigt og kropsbevægelse
Realisme i skulpturer
Individualisme
Figurer i bevægelse og voldsinspireret
Mere erotik - flere nøgne damer, samt mænd
Politikere blev dengang ikke fremstillet nøgne - magt

Karikatur (Der bliver lavet grin med det)

Skulptur 1:

Senklassisk tid

Kendeteg ved senklassisk tid - 400-323 f.kr. 

I senklasssisk tid sker en afidealisering af guderne 
(Højklassisk tid -  mere ophøjede og tilbedte i kunsten.) 

Senklassiske skulpturer er i højere grad af hverdags guder og viser dem med følelser.

Et drømmende/længelsfuldt blik. - begyndende
I senklasssisk tid oplever man for første gang nøgenhed i de kvindelige skulpturer (Afrodite fra Knidos)
Der indføres også en begyndende bevægelse og forskudte kropsbalance - i kontraposten og i s-kurven. 
Til slut fremhæves den klasssiske modelling med den teknik der kaldes sfumato - en højpolering af marmoren. 

Mandekroppen bliver mindre firkantet, muskuløs og atletpræget og mere elegant. Kontraposten bliver nogle gange ligefrem yndefuld.


Kvindekropsidealet er stadig præget af, at man finder mandekroppen æstetisk god: Ikke så meget talje, drengeben, ret kraftige overarme.



Skulptur 1:
Hermes med dionysos-barnet
Denne skulptur er lavet af marmor og forestiller Hermes, budbringeren, med det lille barn Dionysos på sin venstre arm. Dionysos rækker ud efter den klase vindruer, som Hermes har i sin højre hånd. Denne handling kan dog ikke ses pga. skulpturens tilstand.
Hermes fremstår som en blød mand, hvilket også er karakteristisk perioden. Denne skulptur ligger også meget langt fra den tidlige klassiske periode, hvor ansigterne var forholdsvis blanke og udtryksløse. Den afviger også fra den højklassiske skulptur, da den højklassiske skulptur er den idealiserede sportsman og denne skulptur er mere S-formet hvilket er en videreudvikling af den typiske kontraposte stilling fra den højklassiske periode.
Skulpturen er meget lidenskabelig og inderlig, man kan fornemme de sårbare følelser og den er ikke længere udstyret med den ideelle krop. I stedet kan man nærmest fornemme det fedtlag der er mellem skind og muskler.

Skulpturens udseende:

Hermes er nøgen mens Dionysos er halv dækket til af et klæde. Deres hår er mere fyldigt end tidligere i den klassiske periode. Dog er der stadig ikke den stærke kontrast mellem sort og hvid, der er lavet af formernes skygger.

Skulptur 2:
Afrodite fra Knidos

330 f.kr.
Græsk billedhugger: Praxiteles
Græsk skulptur
Romersk kopi i marmor - støtten
Højde: 2,04 m. = ophøjet
Naturalistisk - naturligt kvinde ideal
Forsat maskulint ydre
Nøgen - karakteristisk for Afrodite
Asymetrisk 
Kontrapost
Nøgen

torsdag den 14. januar 2016

Høj klassisk tid

Hvad er kendetegnene ved høj klassisk tid? 450-400 f.Kr

Mande kroppen er mere perfekt og mere smidig.
Der er en kontra-post stilling.
Der kommer mere bevægelse.
Der bliver lavet flere og flere kvindelige statuer.
De er udtryksløse i ansigtet.
De har små munde og mere naturlige øjne øjne.
Deres hår er ikke så detaljere som før.
På tøjet er der flere folder, så det ser mere realistisk ud. Det sidder meget tæt på kroppen.
Der er ingen naturalisme i skulpturene.
Der er en fuldendelse af kontra-post stillingen.
De skal se ud som om de tager et skridt eller bevæger sig.

Skulptur 1:
Spydbæreren 440 f.Kr
Man kan se på skulpturen at han er midt i et skridt. Han holder et spyd i sin hånd. Han har ikke en så voldsom bevægelse som diskos-kasteren. Der er en stabilitet, men med en fornemmelse af en mulig bevægelse. Hans ene skulder er hævet en smule mere end den anden. Hans vægt er på hans forreste ben (højre), men det bagerste(venstre) løfter hælen. Han hoved er drejet til siden. Statuen danner en form for s-form. Hans hår er kort og bølget. Musklerne stemmere mere overens med den normale mand, markeret men bløde. Der er stadig nogle geometriske træk i kroppen. Hans mund er lille, hans øjne er mere naturlige. Hans ene arm er nede langs siden, mens den anden er rejst op, da han som sagt holder er spyd. Da skulpturen er oprindeligt i bronze, er der lavet en kopi, som skal bruge en støtte bjælke til at holde figuren.

Skulptur 2:
Såret Amazone 440-430 f.Kr
Skulpturen er af marmor, det er en kvinde. Kvinden er halvnøgen, med en kjole på. Man kan se hun er fra høj klassisk tid fordi at hendes tøj er vanddryppet på hende, næstens som om det var limet på. Hun står som om hun er ved at tage et skridt, med vægten på højre ben og det venstre løfter hun hælen. Hun har den ene arm oppe over hovedet, men hendes skuldre er stadig lige for hinanden. Hun bliver støttet af en metal stang. Hendes kjole er oprindelig lang, men da hun er en amazones kriger, har hun trukket den op, dette kan man se på de mange lag. Hun har kort, bølget hår, det er sat op. Hendes ansigts udtryk er følelsesløs, men på en eller anden måde kan man fornemme smerte i hendes ansigt. Hun har en lille mund og hovedet er på skrå. hendes øjne er mere naturlige end før i tiden. Det er ikke naturligt at man den gang lavede skulpturer af kvinder som var halvnøgne eller for den sags skyld helt nøgen.
 




onsdag den 13. januar 2016

Tidlig klassisk tid

Hvad er kendetegnene ved tidlig klassisk tid? 480-450 f.Kr
(Kulturel opblomstring efter sejr i 480 f.Kr - grækerne)

Det er at skulpturene var friskulpturer i bronze.
Det berøgtede arkaiske smil forsvinder.
Musklerne på mændene er ikke så indgraveret, de er mere bløde og symmetriske.
Ansigtet kommer i profil og kroppen er frontal.
Hos kvinderne kommer der et skift i tøjstilen.
Øjenene er hule, håret er kort og kraftig hage.
Skulpturen er mere natulig - naturalisme.
Mere fokus på detalje fx. muskler

Skulptur 1:
Kritiosdrengen. 
Dette er en skulptur fra tidlig klassisk tid. Han står oprindeligt med det ene ben fremme. Han står i en frontalstilling med hovedet i position, hvor det er drejet lidt til den ene side. Skulpturens mund er lille, samt en mere naturlig øjenstørrelse, de har været farvet. Ansigtet viser ro og alvor. Hans hår er sat op. Hans muskler er ikke så indgraveret som i arkaisk tid, de er mere bløde, samt stadig geometriske. Hans arme er nede langs siden. Skulpturen er nøgen da det er en mand. Den har en stiv overkrop.


Skulptur 2:
Zeus eller Poseidon 460 f.Kr
Dette er en skulptur af en gud, dette er enten Zeus eller Poseidon. Den er af bronze. Denne skulptur har i modsætningen til de andre skæg, hvilket er et symbol på at det er en ældre herre der er lavet en skulptur af. Skægget er meget detaljeret og lavet som om der var lag. Denne skulptur har her en anden fod stilling, samt kropstilling. Kroppen er stadig i fokus, men hovedet er drejet og fødderne står på en anden måde, samt armene er anderledes placeret. Det er et forsøg på at lave bevægelse, men hverken skulder, hofte eller knæ, er lavet så de er løftet, bøjet eller drejet. Skulpturen er nøgen da det er en mand og hans muskler er bløde, men har stadig geometriske træk. Han hår er kort og men detaljeret, men som forrige skulptur er der en form for opsætning af hår i en cirkel rundt om hovedet. Skulpturens arme er udstrakte til hver deres side (foran og bagud). Hans løfter sin højre hæl lidt (bagerste ben). Han højre hånd er knyttet, mens hans venstre hånd er udstrakt, lige ligesom om at han skulle til at kaste en trefork eller et lyn.