Senklassisk tid

Kendeteg ved senklassisk tid - 400-323 f.kr. 

I senklasssisk tid sker en afidealisering af guderne 
(Højklassisk tid -  mere ophøjede og tilbedte i kunsten.) 

Senklassiske skulpturer er i højere grad af hverdags guder og viser dem med følelser.

Et drømmende/længelsfuldt blik. - begyndende

I senklasssisk tid oplever man for første gang nøgenhed i de kvindelige skulpturer (Afrodite fra Knidos)

Der indføres også en begyndende bevægelse og forskudte kropsbalance - i kontraposten og i s-kurven. 

Til slut fremhæves den klasssiske modelling med den teknik der kaldes sfumato - en højpolering af marmoren. 

Mandekroppen bliver mindre firkantet, muskuløs og atletpræget og mere elegant. Kontraposten bliver nogle gange ligefrem yndefuld.

Kvindekropsidealet er stadig præget af, at man finder mandekroppen æstetisk god: Ikke så meget talje, drengeben, ret kraftige overarme.

Skulptur 1:

Hermes med dionysos-barnet

Denne skulptur er lavet af marmor og forestiller Hermes, budbringeren, med det lille barn Dionysos på sin venstre arm. Dionysos rækker ud efter den klase vindruer, som Hermes har i sin højre hånd. Denne handling kan dog ikke ses pga. skulpturens tilstand.

Hermes fremstår som en blød mand, hvilket også er karakteristisk perioden. Denne skulptur ligger også meget langt fra den tidlige klassiske periode, hvor ansigterne var forholdsvis blanke og udtryksløse. Den afviger også fra den højklassiske skulptur, da den højklassiske skulptur er den idealiserede sportsman og denne skulptur er mere S-formet hvilket er en videreudvikling af den typiske kontraposte stilling fra den højklassiske periode.

Skulpturen er meget lidenskabelig og inderlig, man kan fornemme de sårbare følelser og den er ikke længere udstyret med den ideelle krop. I stedet kan man nærmest fornemme det fedtlag der er mellem skind og muskler.

Skulpturens udseende:

Hermes er nøgen mens Dionysos er halv dækket til af et klæde. Deres hår er mere fyldigt end tidligere i den klassiske periode. Dog er der stadig ikke den stærke kontrast mellem sort og hvid, der er lavet af formernes skygger.

Skulptur 2:

Afrodite fra Knidos

330 f.kr.
Græsk billedhugger: Praxiteles
Græsk skulptur
Romersk kopi i marmor - støtten
Højde: 2,04 m. = ophøjet
Naturalistisk - naturligt kvinde ideal
Forsat maskulint ydre
Nøgen - karakteristisk for Afrodite
Asymetrisk 
Kontrapost
Nøgen